Kan man dyrke sport efter en transplantation?

Det er ikke blot muligt, men det anbefales også, at man dyrker sport efter en transplantation. Foruden de videnskabelige studier, der opbakker denne påstand, er der også adskillige associationer for atleter, der har fået foretaget transplantationer, verden over. 

Det er ikke en let beslutning at tage at dyrke sport efter en transplantation. Selvom vi forstår og antager, at træning altid er godt, er der stadig forbehold, når det kommer til en person, der har gennemgået en organtransplantation. 

Både patienten og vedkommendes familiemedlemmer kan modsætte sig idéen om at dyrke sport, da de kan antage, at det vil skabe en unødvendig risiko. De kan også frygte de slag og trauma, det kan forårsage.

Sandheden er, at folk, der har fået foretaget en transplantation, er folk med sportsbegrænsninger, der ikke nødvendigvis er så anderledes fra dem, som forekommer hos størstedelen af befolkningen. Selvom det afhænger af det organ, der er tale om, helbredstilstanden hos individet og valget af sport, er der også adskillige faktorer til fælles med dem, der påvirker en person uden en transplantation, når det kommer til at dyrke sport.

Selvfølgelig, anbefales det at undgå kontaktsport (rugby eller fodbold). Man bør også spørge sin læge til råds og, vigtigst, vælge en sport, man nyder. Vi kan ikke ignorere den emotionelle komponent, når det kommer til at dyrke sport. Den er mindst lige så vigtig som den fysiske.

Når man begynder at dyrke sport efter en transplantation, føler kroppen et behov for at tilpasse sig til en rutine. Hvis du følger en vejledt og superviseret progression, kan du endda overveje at deltage i turneringer og konkurrencer. 

På den anden side, i lægelige termer, er træning en fremragende, beskyttende faktor mod kardiovaskulære sygdomme. Blandt folk, der har fået foretaget en transplantation, er hjerteproblemer en af de primære dødsårsager. Antageligt, er en af de faktorer, der kan forårsage denne hjerterelaterede mortalitet, en inaktiv livsstil.

Fordele ved at dyrke sport efter en transplantation

Nogle studier påstår, at det, at dyrke sport efter en transplantation, er mere gavnligt for dem, der var inaktive end dem, der allerede var aktive. Det er et klart bevis på, at der er fordele ved at dyrke sport efter en transplantation.

Som vi allerede ved, er sport en beskyttende faktor mod kardiovaskulære sygdomme, fordi det reducerer koncentrationen af blodsukker og kolesterol. Hos transplantationspatienter, der indtager immundæmpende midler, kan enhver træningsform hjælpe med at reducere de ugunstige effekter ved disse stoffer. Disse stoffer reagerer ved at hæve niveauet af sukker og lipider i en vis grad.

Transplantationspatienter får også kortikosteroider i relativt høje doser og på en regelmæssig basis. Knogleskørhed, en reduktion i knogledensitet, er blandt de ugunstige effekter af kortikosteroider. I kontrast hertil, hjælper sport med at styrke det musculoskeletale system. 

Vi kan heller ikke ignorere de sociale fordele ved at dyrke sport efter en transplantation. Det, at høre til i en gruppe, mødes med andre folk og forlade huset, er handlinger, der fremmer menneskelig kontakt. Det er også rehabiliterende. Effekten er endnu større, hvis socialiseringen foregår blandt andre atleter, der også har undergået en transplantation.

Hvornår bør transplantationspatienter begynde at træne?

Det er umuligt at starte med at træne med det samme efter en transplantation. Der er nødvendige tilpasninger og ændringer, der kræver en rimelig ventetid. 

Ikke alle transplantationer er ens. Ligeledes, er der ingen, der responderer på samme måde i tilpasningsprocessen. Generelt, fortsætter helingen i omkring 6 måneder efter operationen. Dette kan dog variere. Det bør altid være en læge, der beslutter, om man kan afkorte eller skal forlænge ventetiden.

Når atleten har fået grønt lys til at dyrke sport, bør de første træninger være lette. Man skal undgå enhver form for overanstrengelse. Som månederne går, kan atleten øge intensiteten og frekvensen.

Typer af træning for transplantationspatienter

Atleter ved, at ikke alle sportsgrene er ens. Desuden, er det ikke alle træningsformer, der har samme mål. Der er øvelser til at forbedre styrken og øvelser, der øger udholdenheden. Der er ligelgedes aerobe og anaerobe øvelser.

For transplantationspatienter, der har brug for lang tids sengehvile efter operationen, vil styrketræning være vigtigt. På den måde, kan de genvinde noget muskelmasse og styrke deres knoglevæv. 

Når man tager i betragtning, at der er en bemærkelsesværdig og konstant stigning i vægt hos transplantationspatienter, vil det reducere vægtøgningen efter en transplantation, hvis man dyrker sport. Det vil hjælpe med at opretholde vægten inden for et sundt interval. Man kan opnå dette ved at styrketræne og lave konditionsøvelser.

Ydermere, kan aerob træning også hjælpe med muskelhypertrofi. Når musklerne øges i størrelse, vil det forbedre nervetransmissionen i dem. Det vil hjælpe på sensitiviteten. Vi skal huske på, at transplantationspatienter er nødt til at tage ordinerede kortikosteroider, der kan skade deres nerveender.

Slutteligt, er der også udholdenhedstræning. Denne modalitet fremmer iltningen af blodet og reducerer inflammatoriske substanser i kroppen. Med mindre inflammation, vil transplantationspatienter have færre smerter. Med mere ilt, er der desuden en lavere kardiovaskulær risiko. 

Sport efter en transplantation: konklusion

Det er, med sikkerhed, anbefalet at dyrke sport efter en transplantation. Hvert lægehold skal råde patienter til, hvilke øvelser, der er bedst, og hvornår de kan begynde.

Muligheden for at dyrke sport er essentiel, og venner og familie bør være en del af beslutningen. Foruden passende monitorering og medicin, er sport en beskyttende faktor til at forlænge overlevelsen hos disse patienter.