Myter om slankekure, som du skal kende til

Der er så mange myter om slankekure, der bliver videregivet fra generation til generation som mantraer uden nogen former for videnskabelig støtte. I denne artikel skal vi se nærmere på almindelige myter vedrørende slankekure.  
Myter om slankekure, som du skal kende til

Sidste ændring: 08 januar, 2020

Hvis du lige er startet på slankekur, og du har søgt efter ressourcer, så har du højst sandsynligt stødt på mange modsigende oplysninger. Slankekure er omgivet af myter, påstande om mirakuløse resultater og usunde rutiner. Vi ser nærmere på nogle almindelige myter om slankekure, så du er i stand til at tabe dig på sikker og effektiv vis.

1. Drik masser af vand

De, som er på slankekur, er ofte sultne. For at forhindre denne følelse er der mange, som vælger at øge deres daglige indtag af vand. På denne måde bliver de mætte uden at øge antallet af kalorier, de indtager. En anden almindelig overbevisning er, at det renser kroppen, når man drikker mere vand, og derfor fremmer det vægttab.

Kvinde drikker et glas vand

Vand er essentielt for at holde kroppen hydreret, men vi skal stoppe med at tænke, at det er en mirakuløs væske, der hjælper os med at tabe os.

2. Fedtstoffer er skadelige for kroppen

Det første, man normalt gør, når man påbegynder en slankekur, er at eliminere fedtholdige fødevarer. Det er fordi, fedtstoffer anses for at være usunde, og derfor har vi en tendens til at stoppe med at spise dem.

Vi skal stoppe med at tro, at alle fedtstoffer er skadelige for kroppen, for det er ikke helt sandt. Fedtstoffer er næringsstoffer ligesom alle andre, og de er lige så nødvendige som vitaminer, proteiner og kulhydrater.

Det eneste, du skal tage til overvejelse, er, at visse fedtstoffer er sundere end andre.

3. Du kan spise så meget frugt, du har lyst til

Frugt er nogle af de sundeste fødevarer. Hvad angår slankekure, så er der mange fødevarer, vi begrænser indtaget af. Derfor er der mange, som øger deres indtag af frugt, fordi de tror, at de kan spise lige så mange, som de har lyst til. 

Det første, du skal være klar over, er, at uanset hvad det er for en type fødevare, så skal du altid indtage det i passende og moderate mængder. Hvad angår frugt, skal du vide, hvordan du skelner mellem sundere og mindre sunde frugter.

Glad kvinde holder en kurv med æbler

Nogle frugter indeholder store mængder af sukker, så de anbefales ikke. Men du må ikke glemme, at frugt giver vitaminer og styrker immunforsvaret

4. Myter om slankekure: Hvis du ikke spiser, vil du tabe dig hurtigere

Dette er en af de mange myter om slankekure, som vi alle har hørt. Der er mange, som tror, at det fremmer vægttabet, hvis man springer et måltid over. Denne praksis udføres som regel med overbevisningen om, at kalorier, der spises under aftensmaden, ikke bliver forbrændt, fordi man ikke længere bevæger kroppen den dag.

Men det skaber kun angst og øget appetit om morgenen, når du ikke spiser aftensmad. Med andre ord øger det risikoen for, at du opgiver din slankekur, når du springer måltider over. Risikoen for, at du vil overspise dagen efter, øges også.

Du må ikke glemme at spise fem måltider om dagen. Alle måltiderne er vigtige og fundamentale, så du kan regulere din appetit. Det er den eneste måde, hvorpå du kan undgå overspisning og sult, så du kan sikre dig et sundt og effektivt vægttab.

Forskellige myter om slankekure

5. Myter om slankekure: Du skal tælle kalorier

Antallet af kalorier, du indtager, er grundlaget for enhver slankekur. Mange af dem, som gerne vil tabe sig, bruger dagen på at tælle kalorierne, de indtager, så de ikke overskrider antallet. Vidste du, at en af myterne om slankekure er, at man skal tælle kalorier?

Realiteten er, at alle kalorier ikke er ens, så det er ikke så vigtigt at tælle dem, som du går og tror. Det er forkert at antage, at 100 kalorier fra færdigretter er det samme som at spise 100 kalorier fra frugt eller grøntsager.

Det skyldes, kroppen ikke absorberer alle næringsstoffer ens. Derfor kan man ikke sammenligne kalorierne i de forskellige fødevarer.

Nu, hvor du kender til flere myter om slankekure, kan du begynde at tabe dig på en sund måde. Husk, at motion og sund kost er den eneste måde, hvorpå du kan opnå en sund vægt. 


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.