Videnskabelig evidens bag præstationsfremmende midler

Videnskabelig research omkring præstationsfremmende midler er allerede blevet udført. Dog, er det uklart, hvor sikkert det er, at de har en effekt, og dette er blevet oplistet som varierende. Med en mangel på yderligere studier, kan deres effektivitet hverken bevises eller afvises. 
 

Det Australske Institut for Sport (AIS) har klassificeret kosttilskud og supplementer (særligt præstationsfremmende midler, brugt af atleter) i henhold til deres grad af videnskabelig evidens.

Termen “videnskabelig evidens” refererer til alt, der er blevet bevist gennem videnskabelig research. Produktet er blevet undersøgt, og dets funktioner og effekter på kroppen er blevet kategoriseret.

Dette er, hvad vi har opdaget ved supplementer i Kategori B, og ifølge AIS’s klassificering. Dette er ernæringsmæssige produkter, der har en mulig funktion i sportsverden, men evidensen er ikke solid nok til at blive understøttet af det videnskabelige samfund generelt.

Lad os starte fra begyndelsen…

“Ergogenese” er den gruppe af fysiologiske processer, hvorigennem kroppen producerer energi. Inden for sportsverden, er effektiviteten af produktionen af energi en afgørende faktor. På nuværende tidspunkt, kan vi finde mange forskellige produkter på markedet, der kan være til gavn for ens præstation. Dette er de såkaldte præstationsfremmende midler. 

kvinde der tager en pille

Hvis man beslutter sig for at prøve sådan et produkt, er det vigtigt at søge råd hos en professionel. En specialist vil hjælpe dig med at vælge de supplementer, der møder dine behov på den bedst mulige måde.

 

Naturligt indtag af præstationsfremmende midler eller som et supplement?

Det er vigtigt at have i tankerne, at disse produkter ikke erstatter træning og disciplin. Man vil kun opnå tydelige resultater i en konkurrence, hvis de præstationsfremmende midler bliver taget inden for en ramme med sportstræning. 

Hver gang du bliver tilbudt et supplement, er du nødt til at stille dig selv to spørgsmål: hvilke fordele vil det skabe? Hvad er bivirkningerne ved at tage det?

Videnskabelig evidens og klassificering af supplementer og præstationsfremmende midler

Kategori Videnskabelig evidens og brug Supplementer
A- Godkendte supplementer
  • Det videnskabelige samfund godkender dets brug
  • Forventede fordele varierer i henhold til hvert individs respons
– Sportsdrikke (drikke med kulhydrater og elektrolytter)

– Sportgel

– Sportsbarer

– Calciumsupplementer

– Jernsupplementer

– Probiotika til immunologisk hjælp

– Multivitaminer og mineraler

Vitamin D

Drikke med erstatning af elektrolytter

– Koffein

Kreatin

– Bikarbonat

Beta-alanin

B- Supplementer med lav evidens
  • Utilstrækkelig videnskabelig evidens til at anbefale dets brug
  • Uverificerbare mulige fordele
  • Kan blive brugt til:

– Research

– Som medicinsk behandling kontrolleret af en professionel

 

-C og E antioxidanter

-L-Carnitin

-Beta-hydroxy-beta-methyl butyrat

Glutamin

Glucosamin

– Quercetin

– Curcumin

– Eksotiske bær (Acai, Goji osv.)

– Andre fenoler, antioxidanter og antiinflammatoriske midler

C- Supplementer med næsten ingen videnskabelig evidens
  • Insufficient evidens til at kunne anbefale dets brug
  • Hvis et individ ønsker at bruge nogen af dem:

– Individet skal være opmærksom på de forskellige risici og etablere sikkerhedsregler

– Forhandlere skal udstede advarselsretningslinjer

– Skal være under professionel supervision

 

 

– Ribose

Lactaway

– Coenzym Q10

– Vitaminer, der ikke er inkluderet i Kategori A

– Ginseng

– Peroxid

– Mellemkædede triglycerider, MCT

– Pyruvat

– Alt andet (Hvis det ikke findes i hverken gruppe A eller B, er det formentlig i denne kategori)

 

D- Forbudte supplementer Forbudt (høj risiko for positiv dopingstest)

 

 

 

Stimulanter:

– Efedrin

– Stryknin

Prohormoner eller hormonboostere:

– DHEA

Agonist Beta- 2 adrenerge:

– Higenamine

Andre:

– Glycerol

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I denne artikel, vil vi fokusere på dem, der er i Kategori B, der har nogen videnskabelig evidens. Disse er relateret til specifikke egenskaber og funktioner, men yderligere videnskabelig research er nødvendig for at underbygge dem. Hernæst, vil vi analysere præstationsfremmende midler (Kategori B), der, på nuværende tidspunkt, er undersøgt mest.

L-Carnitin

L-carnitins fysiologiske funktion er at føre fedtsyrerne ind i det indre af mitokondrierneHypotesen bag dette produkt er, at det vil øge transporten af fedtsyrerne over det fysiologiske niveau, hvor det bliver oxideret. Dette indebærer en stigning i glykogenreserverne

træningsudstyr og kosttilskud

Det menes, at 2-4 gram om dagen af L-carnitin, sammen med 170 gram simple kulhydrater (stimulerer produktionen af insulin), kan have en effekt.

HMB (Beta-hydroxy beta-methyl butyrat)

Der er en hypotese, der påstår, at det kan forhindre den muskulære degradering af proteiner. Derfor, vil en atlets masse og styrke øges. Specifikt, hos cyklister, kan det øge deres maksimale iltoptagelse (VO2 max).

Glutamin

Denne substans stimulerer glykogensyntetase-enzymer. Med andre ord, resyntesen af glykogenreserverne. Det kan også anses for at være immunmodulatorisk, da det kan hjælpe med at forebygge infektioner.

 

Glucosamin

Det forventes, at dette produkt kan være effektivt til at reparere brusk. Man kan, på den måde, forebygge ledsmerter og skader i sport med stor belastning (fodproblemer, tennisalbue osv.)

  • Thein, L. A., Thein, J. M., & Landry, G. L. (1995). Ergogenic aids. Physical Therapy. https://doi.org/10.1093/ptj/75.5.426
  • Juhn, M. S. (2003). Popular Sports Supplements and Ergogenic Aids. Sports Medicine. https://doi.org/10.2165/00007256-200333120-00004
  • Pesta, D. H., Angadi, S. S., Burtscher, M., & Roberts, C. K. (2013). The effects of caffeine, nicotine, ethanol, and tetrahydrocannabinol on exercise performance. Nutrition and Metabolism. https://doi.org/10.1186/1743-7075-10-71
  • McNaughton, L. R., Siegler, J., & Midgley, A. (2008). Ergogenic effects of sodium bicarbonate. Current Sports Medicine Reports. https://doi.org/10.1249/JSR.0b013e31817ef530
  • Cermak, N. M., & Van Loon, L. J. C. (2013). The use of carbohydrates during exercise as an ergogenic aid. Sports Medicine. https://doi.org/10.1007/s40279-013-0079-0