Diabetes og sport: et komplekst forhold

Som en af de hyppigste metaboliske sygdomme, kan diabetes påvirke din dagligdag. Dermed har diabetes og sport også et komplekst forhold. I dagens artikel vil vi tale om, hvordan disse to relaterer til og påvirker hinanden.
Diabetes og sport: et komplekst forhold

Sidste ændring: 26 februar, 2020

Mange patienter, der går igennem en endokrinologi konsultation gør det på grund af diabetes. Dette er en af de hyppigste metaboliske sygdomme nu om dage. I dagens artikel vil vi undersøge forholdet mellem diabetes og sport, og hvordan sport kan bruges som en behandling og som forebyggelse.

Diabetes: hvad er det?

Diabetes mellitus er en metabolisk sygdom. Hovedsymptomet er en mangel på insulin i blodet eller en manglende evne i dette hormon til at præstere, som det skal.

Det er vigtigt at vide, at insulin er et hormon, der er ansvarligt for at ‘markere’ den glukose, der cirkulerer i vores blod. Når disse sukkerarter er ‘markeret’, kan de introduceres i cellerne med specifikke transportører. Hvis der ikke produceres nok insulin, eller hormonet ikke er ligeså aktivt, som det burde være, giver det en ophobning af glukose i blodet.

Konstant forhøjet blodsukker er hovedsymptomet på diabetes. Heldigvis kan dette nemt verificeres ved en almindelig blodprøve.

Hovedsymptomer på diabetes

Dette er en af de sygdomme, der viser meget få symptomer indtil det er for sent. Når man ser dem alene, kan symptomer på diabetes være forvirrende. Disse inkluderer vægttab, øget appetit og tørst, følelsesløshed i hænder og fødder eller en øgning i vandladnings hyppighed. Derfor bliver det typisk ikke opdaget i begyndelsen.

Dog, når sygdommen bliver kronisk, er symptomerne sværere at overse og kan måske endda påvirke dagligdagen. Som en kronisk lidelse, gør diabetes ofte skade på væv, specielt i kapillærer. I dette tilfælde, kan følgende symptomer være tydelige:

  • Diabetisk retinopati. Denne lidelse forekommer som regel som en nedgang i visuelle evner og er forårsaget af en retina kapillær læsion. Dette kan give en mangel på skarphed i synet og kan endda føre til permanent blindhed. Nogle forskere har foreslået et skala system fordi niveauet af skade varierer fra patient til patient.
  • Kredsløbslidelser. Dårligt blodomløb er et meget fremtrædende symptom af dårligt kontrolleret diabetes. Denne lidelse påvirker som regel den distale mikrocirkulation, specielt i fødderne. Dermed giver dette en mangel på blodtilførsel i det område, hvilket kan føre til mangel på følelse, snurren og endda vævsnekrose. I nogle tilfælde kan amputering af områder blive nødvendigt. I følge forskere kan nedsætning af blodsukkerniveauer reducere inflammation og muligvis have en positiv effekt på cirkulationslidelser associeret med diabetes.
    Sukker
  • Hjerteskade. Høje blodsukkerniveauer i blodet kan gøre skade på hjertekarene. Når først vævet er svagt, kreerer det et miljø, der er meget tilbøjelig til formationen og progressionen af plak, hvilket kan give hjertesygdomme på længere sigt.

Typer af diabetes

Nu om dage er der mange typer diabetes. Eksperter siger, at vi måske endda kommer til at opdage flere. De fleste diabetes typer har en vigtigt genetisk komponent.

Dog klassificerer man typisk diabetes efter to forskellige typer: insulin-afhængig og ikke insulin-afhængig.

Type I eller insulin-afhængig diabetes

Mange mennesker kender denne diabetes som ungdoms diabetes. Dette er fordi, den har et genetisk grundlag og som regel viser sig i en ung alder. Denne genetiske lidelse gør, at bugspytkirtlen ikke kan generere insulin. Af denne grund kaldes den insulin-afhængig. Når patienter starter deres insulin behandling, kan de nemt håndtere almindelige symptomer og komplikationer.

Type II diabets

Denne diabetes kan have genetiske komponenter, men hovedårsagen til type II diabetes er i bund og grund miljø. Dette betyder, at din livsstil påvirker om det udvikler sig eller ej. Patienter, der udvikler denne sygdom, spiser som regel ikke sundt og har en inaktiv livsstil, så der er stor mængder glukose permanent i deres kapillærer. På grund af dette bliver insulinen sløv og ineffektiv og dermed opstår diabetes.

Hvordan relaterer diabetes og sport til hinanden

Efter at have forklaret det ovenstående, kan vi konkludere, at sport kan være fordelagtig både i behandlingen af sygdommen, men også som et forebyggende middel for dets opståen.

Diabetes og sport som en behandling

Sport er et godt terapeutisk middel for diabetes patienter. Fysisk aktivitet reducerer blodsukkerniveauer og kan hjælpe mod glukosens resistens overfor insulin, specielt i de tidlige stadier af type II diabetes.

I patienter med type I diabetes, der ikke selv producerer insulin, og i patienter med fremskreden type II diabetes, hvis insulin er totalt ubrugeligt, kan denne reduktion i blodsukker føre til bedre sygdomskontrol. Fysisk aktivitet kan også hjælpe med at nedsætte den daglige dosis af insulin, som patienter har behov for.

Diabetes og sport som en forebyggelse

I type I diabetes, som vi har sagt, har sygdommen en genetisk oprindelse. Derfor er der ingen måde at forhindre den på!

diabetes og sport
Dog er type II diabetes som regel indledt med en foreløbende sygdom kaldet prædiabetes eller metabolisk syndrom.

I denne form begynder insulinet at blive sløvt, og glukose niveauer forbliver forhøjet i længere perioder. Fysisk motion og at følge en sund kost kan vende denne situation om og forhindre dig i at blive diabetiker.

Hvis du, på den anden side, allerede har diabetes, kan en ordentlig træningsrutine nedsætte risikoen for at skulle bruge endnu mere insulin. Når man lider af diabetes, vil insulin i næsten alle tilfælde til sidst blive ineffektivt, men vi kan forsinke denne proces ved at hjælpe insulinen gennem fysisk aktivitet.

Brugen af sport til at begrænse komplikationer

I sidste ende stammer komplikationerne af mikrocirkulation og symptomer fra for meget glukose i blodet. Fysisk træning tillader os at mindske denne glukose mængde, og hjælper dermed med at undgå mulige kardiovaskulære eller okulære komplikationer fra forhøjet blodsukker.

Specielt, hvis du er diabetiker eller har metabolisk syndrom, kan sport have meget positive effekter på dit helbred. Dog er vores anbefaling altid at tale med din læge! En medicinsk professionel med dybdegående viden omkring dine specifikke behov vil kunne give dig de bedste råd omkring, hvordan diabetes og sport kan være en god kombination for dig.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Yurkewicz M, Cordas M, Zellers A, Sweger M. Diabetes and Sports: Managing Your Athlete With Type 1 Diabetes. Vol. 11, American Journal of Lifestyle Medicine. SAGE Publications Inc.; 2017. p. 58–63.
  • Wu Y, Ding Y, Tanaka Y, Zhang W. Risk factors contributing to type 2 diabetes and recent advances in the treatment and prevention. Vol. 11, International journal of medical sciences. 2014. p. 1185–200.
  • Hauner H, Scherbaum WA. Diabetes mellitus Typ 2. Vol. 127, Deutsche Medizinische Wochenschrift. 2002. p. 1003–5.
  • Kharroubi AT. Diabetes mellitus: The epidemic of the century. World J Diabetes. 2015;6(6):850.
  • Kazi AA, Blonde L. Classification of diabetes mellitus. Vol. 21, Clinics in Laboratory Medicine. 2001. p. 1–13.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.