Fitnesstilbehør til folk over 40 år: Dette skal du bruge

Hvis du ønsker at planlægge en træningsrutine i henhold til dine behov og evner, så er der visse stykker fitnesstilbehør til folk over 40 år, som kan være meget hjælpsomme.
Fitnesstilbehør til folk over 40 år: Dette skal du bruge

Sidste ændring: 03 december, 2018

Der er mange, der tror, at løbet er kørt, hvad angår træning, når de når en vis alder. De mener, at der ikke kan gøres meget for at bekæmpe alderdommen. Dette er dog langt fra sandt. Med dette fitnesstilbehør til folk over 40 år kan du fortsætte med at træne uden problemer.

Selvom du skal tage de nødvendige forholdregler, hvad angår din alder, så er der ingen grund til at stoppe, når du er nået de 40 år. Selvom det ikke er almindeligt, så er der faktisk mange eliteatleter, der fortsætter med at udøve sport i årevis efter de 40.

Husk på, at blot fordi du er fyldt 40 år, så er det ingen undskyldning for at stoppe med at motionere. Du skal blot huske på dine grænser og anvende dette fitnesstilbehør til folk over 40 år.

Fitnesstilbehør til folk over 40

1. Håndvægte

Du skal ikke gå til ekstremer, hver gang du bruger håndvægte. De behøver ikke alle sammen at veje 10+ kilo. Der er forskellige størrelser og forme, og de kan alle sammen anvendes på forskellige måder. 

fitnesstilbehør til folk over 40

De fleste mennesker over 40 år kan lave mange øvelser med håndvægte:

  • Bænkpres
  • Bryst-flyes
  • Bicep curls
  • Roning
  • Bænk-pullover
  • Løft – lateral, front, skiftevis, samtidig
  • Skulderpres

Der er mange andre muligheder, og de afhænger også af personens opfindsomhed. Som du kan se, så er håndvægte blot ét eksempel på tilgængeligt fitnesstilbehør til folk over 40.

2. Elastikbånd

Elastikbånd har to åbenlyse fordele. For det første: der er praktisk talt ingen risiko for skade, når du bruger dem. De er ikke tunge eller besværlige at håndtere.

En anden fordel er, at deres modstandskraft kan justeres i forhold til dit tempo og evner. Der er næsten ingen begrænsning på, hvilke muskler du kan træne. Du kan træne dine ben, bryst, arme og skuldre med elastikbånd.

3. TRX-bånd

TRX-bånd er et alternativ til den førnævnte mulighed. Selvom de også er elastikbånd, så er de fastgjorte til et faststående objekt såsom en stang eller stolpe. 

kvinde træner med trx-bånd

Dette betyder, at dine øvelser kan variere en smule mere. De er generelt mere vanskelige, end de øvelser, man laver med elastikbånd. Det skyldes, at TRX-bånd også kræver balance og stabilitet. Disse to elementer er afgørende, da du har det med at miste dette med alderen, især hvis du ikke træner meget.

4. Kettlebells

Kettlebells er et klassisk stykke tilbehør til Crossfit. Men de er også en form for fitnesstilbehør til folk over 40, som vi har inkluderet på vores liste.

arme rækker ned efter en kettlebell

Du kan bruge kettlebells til at træne mange muskler. Du kan eksempelvis lave dødsløft, det klassiske Crossfit-sving, russiske twists, squats, lunges og mange flere.

5. Medicinbold

Medicinbolden er forsynet med mange egenskaber, som vi har nævnt i forbindelse med de førnævnte stykker tilbehør. Den er først og fremmest et simpelt redskab, der kan anvendes til mange muskelgrupper. 

Desuden er risikoen for skade utrolig lav. Du kan justere øvelsernes sværhedsgrader i henhold til dine behov, da medicinbolden kommer i forskellige vægtgrupper.

Sådan træner du efter de 40 år

Selvom det er godt at vide mere om fordelene ved fitnesstilbehør til folk over 40, så er det også godt at huske på andre vigtige ting. De følgende råd er særligt vigtige til dem, der ikke har trænet så meget på det seneste: 

  • Start gradvist med basale øvelser.
  • Lad være med at overtræne din krop. Det er bedre at starte langsomt, men sikkert.
  • Hvil så meget, som du har brug for. Restitution tager længere tid, end det gjorde for 10 år siden; giv dig selv tid.
  • Spis sundt. Din krop har behov for næringsstoffer for at forblive aktiv, sund og lettere.
  • Undgå usunde vaner. Din krops evne til at modstå alkohol, tobak og fedt fra junkfood vil ikke være den samme, som da du var teenager. Det er derfor vigtigt, at du undgår disse ting.

Udover de uvurderlige øvelser, du kan lave, så er dit helbred i denne alder tæt forbundet med forholdsregler og forplejning af kroppen. Du skal pleje dit mentale og følelsesmæssige velvære for at forbedre dit helbred.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.